23-10-2019

8 års ædruelighed

Så ramte jeg 8 års ædruelighed her den 8 september 2019, i de første dage (2011) var det møgsvært og i lang tid efter og for mig blev det nemmere jo længere tid der gik.  

Som nogen af jer ved havde jeg prøvet siden maj 2008 at blive ædru men tilbagefald blev hyppige og til sidst i 2010/og først i 2011var jeg virkelig langt ude, den 8 september fik jeg virkelig sat proppen godt og grundig i. 

Jeg var til et foredrag i København om afhængighed med en amerikansk forsker fra Texas university og han fortalte at efter det 5. År med ædruelighed tales der om en stabil tilstand.   

Indrømmet efter den første svære tid blev det faktisk nemt og hvorfor det? jeg aner det ikke for andre jeg kender i denne ” brance” har det sindsygt svært med at forblive ædru.

Og det her lyder sikkert højrøvet og for ”nemt” for nogen men på et tidspunkt blev jeg klar over at alkohol var/ikke er løsningen for mine udfordringer. Svendeprøven blev bestået efter et forhold blev brudt på en kedelig måde og egentlig blev jeg taknemlig for denne læring jeg har senere sagt tak til den pågældende.

Med den episode vidste jeg at kunne modstå udfordringer, svigt er så nedværdigene og hvis vi tror alt har sin årsag så er jeg sikker på at denne var meningen for mig.

En del har spurgt mig hvordan holder du dig ædru? Dels har jeg gået til AA møder sommetider regelmæssigt og min medvirken i forskellige sammenhæng ikke mindst opstart af Udsatterådet i Køge, workshops, foredrag & interview.

Jeg er overbevidst om at få ryddet op i livet med alt det nu indebærer

og ikke sætte mig i situationer som kan true min ædruelighed, mister jeg den mister jeg alt.  

Naturligvis har jeg til stadighed udfordringer af forskelig art, men udvikling er vel bedre end afvikling.

Ikke mindst den tillid jeg bliver vist når andre trænger til hjælp det er virkelig styrkende for mig og forhåbentlig også for den pågældende.  

Jeg kan ikke finde ord der er stærke nok til dem hjalp mig.

Dorte Michael Joachim Simon Sebastian Pia og en af Joachims venner (Christian)

Min sandhed er nødvendigvis ikke din.