Artikel fra Dagbladet dec. 2013

 

Den berusede rejse

Morten Mus Andersen fra Køge har taget hele turen fra bruger til alkoholiker og er til sidst kommet ædru ud på endestationen

Af Michael Leif Larsen 2013

Morten Mus Andersen, 53, er ædru alkoholiker. Da hans misbrug toppede i 2011, var hans krop så ødelagt af alkohol, at han måtte bruge en rollator for at gå. Han havde på det tidspunkt opgivet kampen mod alkoholen.

- Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville drikke mig ihjel, fortæller Morten, - jeg spiste ikke, boede for nedrullede gardiner, og gik aldrig i bad. Jeg kunne ikke stoppe, og så tænkte jeg, at så kan det sgu også være lige meget. Lad os se, hvor hurtigt jeg kan dø af det her.

Morten forstår stadigvæk ikke, hvorfor han blev alkoholiker.

- Det kommer snigende. Hvis der er noget, der gør ondt i tanke eller sjæl eller følelse, så begynder man at selvmedicinere. Og det glider over i et større og større forbrug. Det sker gradvist, stille og roligt.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der er mere end en halv million storforbrugere af alkohol i Danmark, og at cirka 160.000 er decideret afhængige af alkohol. 120.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer.

Det gjorde Morten ikke. Han voksede op i en familie, hvor der stort kun var spiritus på bordet ved festlige lejligheder og ved søndagsfrokosten. Heller ikke i teenage- og ungdomsårene var der noget der tydede på, at Morten ville blive alkoholiker.

- Jeg tror, jeg havde en ganske normal dansk opvækst, hvor vi unge mennesker startede med at gå til fester og den slags ting. Det var jo ikke sådan, at jeg startede med at drikke 7-8 bajere om dagen, siger han.

Det var først, da Morten var midt i trediverne, at drikkeriet tog fart.

- En af mine bedste venner var også blevet skilt, og så begyndte vi at aftale, at vi skulle være søndagsstive. Så gik vi ned på den lokale og drak os pissefulde søndag, når vi havde haft børn i weekenden.

På samme tid begyndte Morten at drikke heftigt til hverdag.

- Jeg begyndte at køre ned og drikke fyraftensøl med de andre. Og når jeg først er kommet i gang, så har jeg lyst til at drikke noget mere. Så købte jeg noget rødvin med hjem fra en kiosk eller et supermarked.

Selv om Morten på det tidspunkt stadigvæk havde arbejde og kontrol over sit liv, så vidste han inderst inde godt, at der var noget galt.

- Når jeg kom hjem, så sagde jeg til mig selv, `hvad fanden er det for noget lort, du skal på arbejde, og du er skidefuld, det dur ikke`.

Men selv om alarmlamperne var begyndt at blinke, så fortsatte Morten med at drikke tæt.

- Man erkender det ikke 100 %. Man ved godt, at der er noget galt, men det går man hurtigt væk fra. Når man har fået et par bajere eller et par flasker rødvin, så kommer man ovenpå, og så skubber man sine følelser væk. Så negligerer man det, og så kører festen videre.

Men efterhånden begyndte Morten at få problemer med at styre sit liv.

- Når man er i den tilstand, så får man ikke altid overholdt sine ting, med regninger og den slags. Så det hobede sig simpelthen op. Der var kreditorer, der ringede, og man skulle tage hensyn til ditten og datten, og så skal man pludselig op i fogedretten. Når man kommer ud på det sidespor, så begynder alting at glide. Og når man så får en indkaldelse til fogedretten, eller der opstår noget andet, så dulmer man igen ved at drikke noget mere. Møllen trækker bare rundt, og jo flere problemer du får, jo mere drikker du.

 

Morten gik i behandling for sit misbrug første gang i 2008, men fik hurtigt et tilbagefald. Han mistede efter tilbagefaldet sit arbejde, og fik et større aftrædelsesbeløb. Så mistede han næsten fuldstændig kontrollen med drikkeriet og med sit liv. Og sin krop.

- Til sidst i forløbet havde jeg så voldsomme abstinenser, at jeg ikke kunne gå. Jeg måtte kravle ud på toilettet med min dunk og mit glas. Mit krop krævede stof for at få kroppen i ro, og samtidig sagde min krop nej. Så jeg måtte ta´ et glas rødvin og tvinge det i mig og så håbe på, det blev dernede. Så brækkede jeg mig måske, og så måtte jeg tage et glas til, og så blive ved indtil min krop og min mave accepterede, at nu skulle jeg ha´ alkohol i maven. Jeg kunne godt brække mig en 4-5 gange om morgenen, bare for at jeg kunne beholde det i maven.

Morten kom i behandling for anden gang og han har nu været ædru i to år. Han har fast arbejde i et supermarked i hjembyen Køge og er en gang om ugen frivillig rådgiver og konsulent i Dansk Center for Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA). Han har sin egen hjemmeside, hvor han oplyser om alkohol og debatterer på bloggen, og han holder foredrag om sin lange rejse igennem alkoholmisbrugets tåger. Og så læser han mange bøger. Om alkohol og alkoholmisbrug men også om andre ting. Men han er stadigvæk ikke blevet klogere på, hvorfor han endte som alkoholiker.

- Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har virkelig forsøgt, men jeg har aldrig rigtig kunne finde ud af det. Det er ikke sådan, at jeg kan sige, det var den dag og det var lige nøjagtig den omstændighed, der gjorde det. Det kommer som en tyv om natten og sniger sig ind på dig, siger han.

 

Morten Mus Andersens hjemmeside hedder mortenmus.dk. Han kan kontaktes på hjemmesiden, på mortenmus@mortenmus.dk,  på facebook.com/mortenmus eller på telefon 8171 8738.