Min "rigtige" start i 2008

 

Mit misbrug startede i midt 90 erne indtil da havde jeg det som kaldes almindeligt forbrug men blev større og større og måtte ende i behandlinger. Det jeg ikke vidste dengang var, at ikke jeg erkendte 100 % at jeg drak for meget og var alkoholiker og ikke kunne styre det og det begyndte så småt at styre mit liv.

Det er svært at stå i spejlet og sige til sig selv ” jeg er alkoholiker”

Jeg startede med antabus, det med selv skal tage sin antabus var ikke godt for mig man kan hurtigt glemme det for jeg var ikke alkoholiker bare et lille over forbrug. 

De første behandlinger med antabus gik også hurtigt i vasken. Jeg kan huske første gang da jeg gik fra lægen, jeg var sikker på at det lyste ud af mig ” se der går en der drikker og det samme gentog sig på apoteket. 

Et er at jeg vidste at jeg drak for meget vidste jeg i de år der var gået, men den egentlige erkendelse skete i maj 2008. Jeg havde ofte talt med min læge om behandling ”Jytte sagde du skal i Minnesota behandling”

Jeg havde læst om den behandlings form på nettet, den er opstået sidst 40 erne og først i 50 erne lavet i Minnesota. 

Den 6. maj 2008 besluttede jeg mig for at gå i denne behandling jeg havde undersøgt min sygeforsikring i det firma jeg var ansat i om den ville dække for alkoholbehandling. En 5 ugers døgnbehandling på det tidspunkt kostede 76 000.kr.og det havde jeg slet ikke selv.

Den dag havde jeg besluttet at tage en sygedag det var dejligt solskinsvejr jeg kørte ud til den lokale slagter og købte en madpakke videre til kiosken og købte nogle øller, det praktiske skulle ordnes under solen ved strande.

Forinden havde jeg været på Orelund behandlings sted for at se hvad det var for et sted, jeg talte med center lederen og han ville indlægge mig med det samme men det ville jeg ikke. 

Tilbage på stranden nå ja det skulle jo skylles ned, jeg var i kiosken og købe et par øl skønt tænkte jeg madpakke og øl og få styr på det her behandling, men men jeg gik ud af kiosken med disse dåser i hånden og satte mig i min bil og kørte, jeg så godt en motorcykel betjent den modsatte vej, nå han skal nok ud og fange forbrydere tænkte, jeg lige pludselig var han oppe på siden af mig! ind til siden, kørekort og alt det der.

jeg så du kom ud med øl i hånden ” jeg tænkte han er skarp den mand han var da rimelig i fart.

Har du drukket alkohol i dag ? næ det er kun formiddag ”det er nogle øl til min far ” ja undskyld far men der havde du været død i 3 år. Jeg vil gerne have du puster føj tænkte jeg og kom i tanke om det rødvin aften i forvejen jeg var skide ræd for hvad den viste. Det ser godt ud du kan køre videre, okay! med det kvantum jeg havde bællet! det fattede jeg det ikke men det var ude af kroppen.

På bænken på Ølsemagle revle fik jeg spidst madderne og drukket øl alt imens jeg fik kontaktet forsikring og fik klaret betalingen og ringet til Orelund om at blive indskrevet.

Min indlæggelse var noget pudsig jeg havde holdt mig pænt på måtten kun det nødvendige indtag af rødvin, den viste ikke over det ”forbudte”.

Det skal lige nævnes at Orelund ligger i meget smukke omgivelser ved Mørkøv se billeder i foto album under Orelund.

Vel indskrevet satte jeg mig blandt de andre klienter i stuen hej sagde de alle sammen, så spurgte Claus (som jeg siden blev rigtige gode venner med ,sikke en historie han havde” hvem skal du besøge spurgte han ? besøge ! jeg er lige indlagt jamen du kom jo i bil ja men det kunne jeg altså.

Jeg fik anvist mit værelse det var et 2 mands værelse, hvem jeg delte med kan jeg ikke huske.

På den tid var mobil og computer ikke tilladt heller ikke medbragt medicin, så udpakningen blev kontrolleret på den pæne måde.

Denne behandlings form tager udgangspunkt i AA's 12 trins program.

Gruppeterapi, samtaler, meditation, NADA akupunktur og meget mere. Nu har gruppe arbejde aldrig været min stærke side men jeg gik på med god vilje, det er faktisk ret godt især feedback med det samme. Det at være samlet et sted hvor alle har det problem er ret fedt, vi har alle været i det alkohol helvede som det nu er.  Når 14-16 mennesker er samlet så lærer man hinanden meget hurtigt at kende og hører historier om hver enkelt.

Det er en aktiv dag sådan et sted, se billede af dagsprogrammet. Tro ikke at vi sad og kryddere den bare om aften, der var en eller to gange om ugen AA møder i omegnen som en del af behandlingen, eller samling om en tekst fra bogen ”til daglig eftertanke”, ingen fjernsyn på hverdagen kun hvis der var noget helt specielt.

Nå behandlingen tog sine 5 uger men hold da op jeg fortrød nogle gange, jeg var simpelt hen ikke mentalt klar, har jeg set i bak spejlet siden hen, jeg havde pakket mine ting en lørdag eftermiddag men blev sat stævne af 2 rødder som havde mig under meget kærlig og venlig samtale i et par timer i pejsestuen, jeg blev! mange tak til de to.

Jeg havde enormt svært ved programmet især det med en højere magt (AA er ikke en trosretning men et åndeligt program). Højere magt er som du selv ser det enten ved at tro på gud eller en højere magt.

Men en dag i gruppeværelse til undervisning sad jeg og fik øje på høje træer som fulgte vindens smukke bløde bevægelser, hov morten alt det her natur og verden der er noget om det. Altså, jeg troede på ufoer hmm morten nå ja.

Jeg fik min højere magt den dag.

De 5 uger gik både op og ned, en af behandlerne spurgte ofte ”grinede eller græd du i går”.

Det skal nævnes at det særdeles kompetente behandlere på stedet alle tidligere aktive alkoholikere.

  

På¨Orelund mødte jeg flere spændende mennesker, jeg havde især kontakt til R. vi havde omtrent daglig kontakt lige til den dag hvor hun valgte at drikke sig ihjel.

De 5 uger var gået og jeg kørte hjem, og stillede bilen i gården jeg gik direkte i Irma og købte meget rødvin jeg var jo ikke alkoholikere alligevel, bare et lille overforbrug.

Her begyndte mit tilbagefald……………… fortsættes.

 

Mellen 2008 & 2011

 

Godt så jeg endte hjemme og gik i gang med rødvinen, sikke en lorte følelse jeg havde også i hele forløbet på Orelund kørte min følelser op og ned. Det skal lige indskydes at jeg meldte mig naturligvis syg inden jeg blev indskrevet. 

På Orelund var jeg rigtig meget i tvivl om alting i mit liv, jeg mødte megen forståelse og anerkendelse fra alle vedrørende mit ophold, en del sagde ”du drikker da ikke mere end mig og mange andre”. Et var at jeg ofte mødets med nogle rødder på en pub og fik fyraftens øl mange vidste måske ikke hvad der foregik hjemme hos mig selv.

Tilbage til rødvinen hjemme, jeg var så skide flov over at jeg ikke kunne holde mit løfte til mig selv men især meget overfor Joachim og alle andre. Jeg drak kun der hjemme jeg var ofte på pub men der stod den på kaffe eller vand, jeg havde sagt til min behandler på Orelund ”jamen jeg kan sagtens køre sådanne steder hen og ikke drikke” hmm sagde C.

Han havde ret jeg havde slet ikke fattet nok af behandlingen om at være åben, ærlig og villig til forandring. Lige en indskydelse da jeg igen kom på Orelund i 2011 sagde C. ” du kunne da bare ha vendt oppe ved skiltet da du kørte i 2008”

Der i 2008 skjulte jeg mit drikkeri men en dag ja så købte jeg øl på pubben, de forskellige kikkede på mig ”var du ikke holdt op?” jo svarede jeg og mere blev der ikke talt om.               

Hele denne 12 trins proces er en dyb gennemgang at os selv følelsesmæssigt og mentalt, jeg lærte en del om mig selv og det er en proces som foregår til stadighed.

En af de ting som jeg skulle have hørt efter var at et job sælger, ikke var godt for mig, jeg vidste allerede inden 2008 at sådan et job gav mig stress og selv medicinerede mig med alkohol det lagde en dejlig dæmper på dagen. Men hvad gjorde? jeg ja gæt selv

Før 2008 var jeg i behandling hos forskellige psykiatere som behandling fik jeg anti depressive piller og den ene mente jeg var tæt på dianogsen manio depressiv som måske skyldes mine meget store humør svingninger. Dels gik jeg også til samtale terapi.

Op til 2011 steg mit forbrug voldsomt og jeg var efterfølgende hørt fra familie og venner at de var rigtig kede af det fordi jeg drak sådan, men blev aldrig rigtig konfronteret med det direkte, kun fra min kæreste på det tidspunkt. Jeg prøvede antabus det kunne til dels holde mig ædru, men det ændrede jo ikke mine tanker. Det var en totalt frygtelig tid jeg havde ikke styr på noget som helst hverken økonomi, job eller mig selv og det gik selvfølgelig også ud over mit kæreste forhold. Jeg husker delvis en gang i 2010 jeg var på antabus men holdt op og da jeg mente det var ude af kroppen, nå jeg prøver lige lidt rødvin jeg blev godt nok lidt varm i kinderne hmm det var ok jep jeg tager lige et glas til, men så blev jeg rigtig fuld og dum jeg ringede til kæresten og sagde at jeg ville tage livet af mig selv, hun kom og fandt mig på stue gulvet og fik slæbt mig i seng og dysset mig ned og hun ringede til lægevagten og fik besked at holde øje med mig og hvis jeg fik det værre så bare 112, hold kæft hvor jeg var dårlig.

Det var en meget svær periode i mit liv nok den værste jeg anede hverken ud eller ind med noget som helst.

 

Historie 2011

En rejse som egentlig startede den 6. maj 2008 hvor jeg for alvor begyndte at gøre noget ved min alkoholisme. Men det jeg lærte der i behandlingen på Orelund og som jeg ikke kunne bruge til noget dengang bruger den dag i dag, at der skulle alvorlige bump med vejen i årenes løb! havde jeg ikke forudset eller havde jeg! men jeg gjorde jo ikke noget ved det.

I marts – april – maj og lidt af juni kan huske meget lidt jeg levede på sofa kun optaget hvornår jeg kunne smutte i Netto og købe mere vin. Mit fortrukne stof var rødvin 3 liter bag. Jeg blev opsagt fra mit job i slutningen af februar og havde fået 3 mdr. løn der skulle lige en advokat på for at få det hele.

Jeg kunne godt fornemme at jeg var ved at miste fodfæstet både i livet og et job som sælger hjalp jo ikke ligefrem heller ikke på min afhængighed. Forståeligt mistede jeg også jobbet fordi jeg var utilstrækkelig når alkoholismen bulder i ens krop på det stadie jeg var i, kunne jeg ikke være til stede mentalt, når det hele drejede sig om at drikke.

I den periode var jeg totalt væk fra omverden jeg har muligvis haft næsten klare øjeblikke men det kan jeg ikke huske. Som tidligere skrevet levede jeg på min sofa jeg spiste tror jeg måske hver 3 dag her gik jeg også i bad sygdommen alkoholisme havde virkelig tag i mig. Men en ting kan jeg huske det var at denne gang havde jeg erkendt at jeg skulle ha massiv hjælp for at stoppe med at drikke. Tilbage til tiden i månederne før jeg blev opsagt forholdt det sig sådan at min krop hungeren efter mere og mere alkohol. Selv om jeg havde drukket tæt om aften når jeg kom hjem fra job gerne rundet et sted hvor jeg drak fadbamser på den lokale Pub. om morgen når jeg stod op og abstinenserne bankede i kroppen så var det af sted på toilettet med et glas og dunken med vin jeg måtte tvinge de første par glas i mig gerne med begge hænder omkring glasset, jeg kunne simpelthen ikke holde det med en hånd. Det var en fornedrende følelse at ens krop behøver alkohol og samtidig vil afstøde den alkohol fordi det samtidig er gift for kroppen. Jeg håbede på de første par glas blev i kroppen men kom næsten altid op igen og sådan måtte jeg tvinge vin i mig for at opnå en funktions promille derefter kunne jeg gå i bad og køre på job sygt ikke, den periode var jeg så angst for at miste mit job og alt andet min lejlighed var også et par gange ved at smutte fordi jeg ikke overholdt at betale husleje osv. at jeg måtte holde hver morgen et bestemt sted hvor jeg lige kunne brække morgenmaden op( og det sidste vin) jeg havde spist i bilen på vej til jobbet for at møde på jobbet.

Det er umuligt for at beskrive de følelser og tanker der gik igennem mit hoved jeg vidste at jeg var alkoholiker det vidste jeg også før… men var fanget. Et var at jeg ønskede mig mere end nogensinde før at stoppe med at drikke men kunne ikke, jeg var overbevist om jeg ville dø af det hvis det ikke blev stoppet, instinktivt havde min hjerne drejet sig i den retning…en morgen fandt jeg mit jagtgevær i entreen jeg kan huske at jeg sagtens kunne ha løbet i munden og samtidig nå aftrækkeren men der må være en som har holdt hånden over mig og ikke ladet mig sætte patroner i geværet for jeg havde det hele inden for rækkevidde men puha det nåede heldigvis ikke så langt. Det kom Dorte for øre og blev fjernet. For god ordens skyld skal jeg nævne at jeg har tilladelse til våben og alt er forsvarligt ifølge loven og har det den dag i dag.

Min 50 års fødselsdag var et vendepunkt i mit liv jeg var taget til Køge om formiddagen hvor jeg mødte min søster Dorte hende havde jeg ikke set i måneder da hun så mig, altså hun kunne både se og lugte at jeg var langt langt ude vi fik lige en hurtig snak om mit tåbelige fordrukne liv. Dagen gik videre med surprise party fra min ven Morten Hansen om aftenen så den blev fejret puha. Jeg vidste ikke at Dorte havde kontaktet dele af familien for at hjælpe mig og således blev det. Dorte kom ofte på besøg i den periode og fik mig mig til læge osv. Da var mit levertal kun på 2000 enheder jeg ved ikke hvad det bliver målt i men det måtte være omkring 100, men fik det mig til at stoppe næ. jeg havde kun et ønske det var at komme på behandlingsstedet Orelund igen der var jeg i 2008 i 5 uger. Dorte fik en aftale med social forvaltningen på Køge kommune om at komme i mulig døgnbehandling men fik besked på at det tilbud kommunen kunne tilbyde mig var at gå i lænkeambulatoriet og derefter antabusbehandling, men min nervebetændelse havde gjort at jeg havde svært ved at gå så den mulighed var udelukket. Afslaget kom ca. 3 uger efter men da var jeg indskrevet på Orelund igen takket være min familie. jeg kan slet ikke huske mødet på kommunen jeg var totalt black outet det eneste jeg kan huske er at jeg mødte Dorte ved opgang 7 resten har jeg fået fortalt. Det skal nævnes at den sagsbehandler jeg havde gjorde alt hvad hun havde i sin magt for at få mig anbragt på Orelund tak GB 

Med den erfaring jeg har tilegnet mig siden havde lænke ambulatoriet intet kunne gøre for mig i min tilstand, men mere om alkoholbehandling i Køge kommune kommer senere andets steds.

Da jeg var i behandling i 2008 mødte jeg prægtige mennesker fra forskellige samfundslag der var blandt John, John havde en gang før været i behandling i Minnesota et andet sted. Det der var med John var at han led af nervebetændelse og gik med rollator fordi John ikke kunne styre sine ben, der sagde jeg til mig selv:sådan havner du ikke Morten Mus men jeg tog gruelig fejl nøjagtig 3 år senere gik jeg samme sted om det var den samme rollator ved jeg ikke men gå kunne jeg ikke. Mit helbred var langt fra godt der selvfølgelig lægecheck sådan et sted og mit forløb da ganske godt bortset at den kære læge sagde at jeg havde begyndende skrumpelever fy for den, det værste var da jeg fik diverse tal fra lægen levertal 3443 max ca.100 til 115 jeg troede at de havde taget prøven forkert og forlangte en ny men den var god nok super højt levertal, forhøjet nyretal plus det løse. Jeg var målløs jeg spurgte om jeg måtte gå/humpe en tur i skoven men kun hvis jeg lovede at komme tilbage i live !!! jeg stortudede, var smadret, ødelagt, nervebetændelse, der var jeg færdig.

Da det for alvor gik ned ad bakke i 2011 og endte med indlæggelse i døgnbehandling igen takket være min søster, hendes Michael og min søn Joachim som gjorde det økonomisk mulig at være på Orelund (behandlings sted, Minnesota)og i støtten efter, tak til Pia min veninde som med de 3 nævnte støttede mig, og mine nevøer der havde malet min lejlighed søster Dorte og Pia havde lavet det så hyggeligt det skal lige siges at jeg flyttede ind i en umalet lejlighed. Jeg var begyndt at male selv men den historie kan du få under mit foredrag 🙂 så jeg vendte hjem til pænt og nydeligt hjem.

Men hjalp det så nej jeg var stadig i afhængighedens vold med følger deraf nervebetændelse som jeg stadig har. Jeg troede jeg havde ramt bunden ved  at ligge i 3 måneder og drikke mig til black out, jeg egentlig ikke om vi alkoholikere skal ramme bunden, nogen behøver det ikke men jeg havde i hvert fald ramt min bund flere gange.

Jeg tog et alvorligt tilbagefald igen og ramte igen bunden, der kan jeg takke Dorte min søster der sad og vågede over mig i et par dage og gu ved hvad jeg fik af medicin men hun er jo halvt ”medicin” kvinde så det var jeg tryg ved.

Da jeg var kommet nogenlunde på højkant igen måtte jeg sande at jeg var magtesløs overfor alkohol nu var jeg slet ikke i tvivl. Der besluttede jeg for at sætte alt ind med det jeg havde lærte tidligere og sidst på Orelund,

Jeg begyndte i AA og en tilbagefaldsgruppe i Lænken med antabus og ikke mindst hypnose og hvad Jeanette Winther ellers behandlede mig med, og EFT terapi som Carsten Jeppesen lærte mig at benytte. Det hjalp jeg har ikke haft tanker om at drikke siden. Det skal nævnes at jeg den dag ikke tager medicin for min afhængighed fordi jeg tror ikke på det afhjælper sygdommen men fastholder alkoholikeren i mentalt afhængighed (mener jeg personligt)

Status PT jeg bruger et par fællesskaber som faste pejlepunkter og prøver på ikke at sætte mig i sitautioner Som stresser mig unødvendig og lever i nuet, efter af have læst Eckhart Tolle ”NUETS KRAFT” og igangværende bog med Mary O’Malley ” afhængighed din skjulte gave” og desuden deltager jeg i spirituelle aftener og bruger meditation / afspænding, frivillig i 2 foreninger og med i udsatteråd i Køge kommnue foredrag mm.

Og nu 2 år 8 måneder og 10 dage siden går jeg ædru i seng det er en sand gave  tak for mig 🙂 

Skrevet og posted maj 2014 MMA